Modellering

DIGITALT BYGGERI - MODELLERING

”BIM-modeller viser bygherrens ideer i 3D – bedre kvalitet og med færre fejl”

 

VEND OG DREJ BYGGERIET
En tegning i 2D er da god nok. Men hvad gør man, når man pludselig sidder med tre separate fagtegninger ...? En fra konstruktionsingeniøren, en fra arkitekten og en fra installationsingeniøren? Så er det pludselig ikke så lige til, og man kan hurtigt overse et rør, der går gennem en bærende bjælke. SlothMøller arbejder i 3D, hvor alle informationer lagres digitalt og altid kan findes frem og hvor man kan sammenligne alle fagmodellerne og fange eventuelle uoverensstemmelser. Det betyder også, at bygherren kan få et 3D-billede af sit byggeri, som han kan vende og dreje, så tosset han vil.

 


KOLLISIONSTEST  
I dag er det kun statslige byggerier og byggerier over fem millioner kroner, der har pligt til at anvende 3D modellering. Men hos SlothMøller får alle kunder glæde af det digitale byggeri. Vi vil være frontløbere på det område, fordi vi ved, at det giver værdi. En stor fordel ved 3D modellering er, at vi kan køre kollisionstest og konstatere, om fx en søjle har kontakt med en bjælke, eller installationerne gennembryder de bærende dele. 

 


RET DIGITALT OG SCOR KASSEN
3D modellering fungerer som digitale byggeklodser, man kan flytte rundt på efter behag. Det hele er fleksibelt, så man fx kan foretage et snit tværs gennem bygningen og automatisk få det gengivet som det er lige præcis der. Med 3D modellering finder vi fejlene allerede i projekteringsfasen, og det er logik, at det er langt billigere at rette byggeriet digitalt end, når byggeriet er i gang eller står færdigt. Bygherren får altså en fantastisk mulighed for at se, hvad han får og samtidig tilføje de ting, han foretrækker. Det samme gælder for de mange fagfolk, der er involveret i projektet.