Job

... OM AT ARBEJDE I DET VÆRDSÆTTENDE RUM

SlothMøller er efterhånden en gammel kending i faget. Faktisk har vi mere end 50 år på bagen, men vi har tænkt os at blive meget ældre. Og det kan vi med din hjælp. Vi er så heldige, at langt de fleste medarbejdere bliver hos os i mange år, når de først har oplevet den særlige SlothMøller kultur - men vi har løbende brug for nye ansigter, der kan hjælpe til at pille vaner fra hinanden og puste nye metoder og liv ind i hverdagen. Meeeeen …

 

NOGLE TING SKAL FORBLIVE VED DET GAMLE

... Enkelte ting har vi ikke lyst til at ændre på - Vi arbejder efter et værdinormsæt, som er en vigtig del af vore arbejdsprocesser. En helt grundlæggende forudsætning for at fuldende den optimale projektproces, er de involverede parters samarbejde og kommunikation, og i den forbindelse sætter vi altid fokus på det positive samarbejde og den værdsættende dialog gennem hele processen—både eksternt i projekteringsgrupperne—men i særdeleshed også internt blandt vore medarbejdere.

 

DET ER IKKE SÅ SVÆRT - VI SKAL BARE LYTTE

Vi holder fokus på at mennesker er individer, med forskellige holdninger og følelser. ”Det gælder om at kommunikere på samme plan, som den man kommunikerer med”Vi sætter en dyd i at sørge for at kommunikere på en respektfuld måde, idet vi anerkender, at det der er vigtigt for en selv, måske er mindre vigtigt for den man kommunikerer med. Vi kalder det ”at have respekt, for hinandens model af verden” - og i al beskedenhed anser vi os selv som værende foregangsvirksomhed i forhold til at skabe et inspirerende og kreativt miljø – ”bare ved at tale pænt til hinanden” og ved at anerkende at mennesker er forskellige, og har forskellige opfattelser og holdninger af og til givne problemstillinger og situationer.

 

PÅ MED DE POSITIVE BRILLER

Vi forsøger at tilgå problemstillinger med en løsningsorienteret indstilling, og retter fokus mod det mål vi vil nå – i modsætning til at fokusere på det der eventuelt ikke virker, og især hvorfor det ikke virker - "hvis noget ikke virker - så gør noget andet!"  Vi kigger på de mennesker, der skal kunne arbejde sammen om projekterne. Det stiller store krav til åbenhed, at få en projektproces til at ende som en succes. Åbenhed over for at modtage og afgive inputs til samarbejdspartnere og kolleger – der skabes et rum for sparring – ikke kun faglig sparring, men også sparring om de mere ”bløde” udfordringer i dagligdagen. Efter hvert projekt evaluerer vi arbejdet under devisen: ”Hvad var det, der gik godt?”, "Hvad kan vi gøre mere af?" og "Hvad kan vi undlade at gøre en anden gang?".

Vi tror på, at et fantastisk kollegaskab giver fantastiske kunderelationer! Du kan møde de mennesker, der er ansat hos os her  

 

FARVEL TIL SLOTHMØLLER

”Jeg har prøvet lidt af hvert, men de sidste to år hører til blandt de allerbedste i min ingeniørkarriere. Det har været en fornøjelse at slutte min karriere i SlothMøller – et firma der i den grad sætter medarbejdernes trivsel i centrum – i et inspirerende arbejdsmiljø, hvor der hersker en, jeg vil kalde en speciel "SlothMøller spirit". En ide og filosofi om, at den værdsættende kultur kan nedbryde barrierer og åbne døre og perspektiver, der før var uden for rækkevidde. SlothMøller råder over så mange dygtige og dynamiske medarbejdere, som er med til at sætte dagsordenen ved løsningen af flere af tidens helt afgørende og globale ingeniøropgaver". 

Ole Fogh, efterlønner fra SlothMøller 

Søg Uopfordret

Vil du være en del af det jordnære selskab, skal du ikke tøve med at sende os din uopfordrede ansøgning. Fortæl os om dig selv, dine spidskompetencer, ideer og ønsker til en god kollega. 

Send din ansøgning/mail til:

Lis Ingvardson

 

 

Ledige stillinger

På nuværende tidspunkt søger vi følgende nye medarbejdere:

 

Projektleder - Ingeniør:

AARH - Anciennitet: 5 år - læs mere

Akkvisitionsingeniør:

AARH - Anciennitet: 5 år - læs mere