AARHUS STATSGYMNASIUM, 2013

AARHUS Statsgymnasium er den yngste fredede bygning i Aarhus. SlothMøller har sammen med GPP Arkitekter ad to omgange til - og ombygget gymnasiet

Bygherre: Aarhus Statsgymnasium

Entreprenør: NCC

Arkitekt: GPP Arkitekter

Anlægssum: 50 mio. kr.

Areal: 2.500 m2 nybygning, 4.000 m2 tilbygning

Udførelsesperiode: 2012-2014

Foto: GPP Arkitekter

 

Projektet omhandler om- og tilbygning af eksisterende fredet gymnasium. Til—og ombygningen er foregået i to etaper, hvor første etape indebar etablering af ny tilbygning i to etager og ombygninger af mindre omfang, og anden etape indebar omfattende ombygninger på den eksisterende skole. Bygningen er den yngste fredede bygning i Aarhus, og netop denne status stiller strenge krav til ombygningernes art og udtryk. Især installationsfagene udfordres, idet tekniske installationer ikke må være synlige, hverken i eller udenpå bygningen.

Den samlede byggeopgave omfatter ca. 2.500 m² nybygning samt ombygning af køkken, kantine, elevlounge samt undervisningsfløje og ny facade. Yderligere skal der laves landskabsarbejde på det indre gårdrum og det nære udeareal omkring nybygningen. Facadeudtrykket er bibeholdt fra den eksisterende til den nye tilbygning, bygningen er således udført i beton med åbne facadepartier med betonsøjler. Ombygningen fokuserer på at forbedre indeklimaet i undervisningslokalerne, ved at fokusere på nyt ventilation og nye overflader, samtidig med at lokalerne udvides, alt sammen med stort fokus på kulturarven, og i et samarbejde med kulturarvstyrelsen. Desuden nyindrettes lærerfaciliteter, samtidig med at musiklokalerne flyttes, hvor der er stor fokus på såvel bygnings– som rumakustik. I kælderetagen indrettes nye kantine og køkken samt elevlounge og cykelkælder.

I 2013 har SlothMøller som en del af samme projekteringsteam  vundet 2. fase af ombygningsprojektet der omfatter ombygninger i den resterende del af skolen, herunder klasselokaler og administration. SlothMøller har på projekterne varetaget alle ingeiørydelser inkl. lyd og brandrådgivning.