AFUK og STREETMEKKA, 2012

De gamle remiser på Vesterbro i København, er ombygget og renoveret, og rummer de to aktivitetsområder; Akademiet for Utæmmet Kreativitet og StreetMekka.

Bygherre: Københavns Ejendomme

Entreprenør: Anker Hansen A/S

Arkitekt: BBP Arkitekter

Areal: 7.500 m2

Anlægssum: 46 mio. kr.

Udførelsesperiode: 2010-2012

 

AFUK: Lokalerne i stueetagen indrettes bl.a. til henholdsvis træning for artister, multihal for mulighed for koncerter og øvrig optræden, dansestudie, værksted, minibiograf samt diverse sekundære lokaler såsom toiletter, bad og depot. Endvidere skal der indrettes køkkenarbejdsplads til 15 personer inkl. omklædning. På 1. sal indrettes lokaler for lærerværelse, administration, bibliotek, diverse samtalerum, ateliér for billedkunst, lyddesign-rum og foreningsrum. Ovenpå indskudt etage indrettes åbent cafeområde

StreetMekka: Generelt ønsker StreetMekka et indendørs "udemiljø", da aktiviteterne som huset kommer til at rumme, udspringer af gademiljøet. I stueetagen i den store og lille hal indrettes basket baner med tilhørende omklædningsrum, bad og toiletter. Der indrettes endvidere sekundære rum såsom depotrum, teknikrum og rengøringsrum. På 1. sal indrettes møderum, ”chillout”-område for tilskuere samt kontorlokale for administration.

Under arbejdet med renoveringen, blev der konstateret PCB i nogle fuger omkring nogle store ovenlysvinduer. Der blev taget prøver, analyseret og udarbejdet arbejdsanvisninger. Sammen med hovedentreprenøren og Golder, blev folkene på pladsen orienteret om hvordan det skulle håndteres. SlothMøller har på opgaven varetaget projekteringen af bærende konstruktioner samt kloakering - og derudover byggeledelsen og fagtilsyn.