Almen Bolig+ RA2, 2011

AlmenBolig+ er et koncept, som SlothMøller deltaget i udviklingen af, sammen med KAB. Projektet har til formål at etablere en ny generation af billige almene familieboliger

Bygherre: KAB Bygge - og Boligadministration

Arkitekt: Vandkunsten

Entreprenør: Phil & Søn og ModulConcept - overtaget af Hoffmann og BM Byggeindustri

Areal: 21.000 kvm.

Anlægssum: 211 mio. kr.

Udførelse: 2009-2013

 

Boligerne henvender sig til selvhjulpne aktive beboere samt en ny generation af plejeboliger. Boligerne overholder Lavenergiklasse 1.

Beboerne i familieboliger skal selv stå for rumopdeling ved indflytning og for ren -og vedligeholdelse. I rammeaftale 3 opføres der 79 boligenheder og der arbejdes med både 2—og 3etagers boliger. Alle installationer er samlet i stueetagen, hvilket åbner op for stor fleksibilitet på de øvrige etager. Bebyggelserne udføres som modulbyggeri, med præfabrikerede lette moduler, der samles på fabrikken og monteres på pladsen. Huslejen i de nye boliger søges sænket i en kombination af nye måder at bygge, finansiere og drive almene boliger på. Boligerne får en god tilførsel af dagslys, idet de er dobbeltsidigt belyste og har en stor andel af høje vinduer i facaderne. SlothMøller har varetaget udviklingen af modulsystemet og projektledelsen af alle ingeniørfagene samt geoteknik.