Almen Bolig+ RA3, 2013

AlmenBolig+ er et koncept, som SlothMøller deltaget i udviklingen af, sammen med KAB. Projektet har til formål at etablere en ny generation af billige almene familieboliger

Bygherre: KAB Bygge - og Boligadministration

Arkitekt: Vandkunsten

Entreprenør: GVL og BM Byggeindustri

Areal: 8.300 kvm.

Anlægssum: 96 mio. kr.

Udførelse: 2011-2013

 

Boligerne henvender sig til selvhjulpne aktive beboere samt en ny generation af plejeboliger. Boligerne overholder energiklasse 2015.

Beboerne i familieboliger skal selv stå for rumopdeling ved indflytning og for ren -og vedligeholdelse. I rammeaftale 3 opføres der 79 boligenheder og der arbejdes med både 2—og 3etagers boliger. Alle installationer er samlet i stueetagen, hvilket åbner op for stor fleksibilitet på de øvrige etager. Bebyggelserne udføres som modulbyggeri, med præfabrikerede lette moduler, der samles på fabrikken og monteres på pladsen. Huslejen i de nye boliger søges sænket i en kombination af nye måder at bygge, finansiere og drive almene boliger på. Boligerne får en god tilførsel af dagslys, idet de er dobbeltsidigt belyste og har en stor andel af høje vinduer i facaderne. SlothMøller har varetaget udviklingen af modulsystemet og projektledelsen af alle ingeniørfagene samt geoteknik.

Der har været særligt fokus på optimering af fundamentsprojektet (delvist pælefunderet byggeri) og tilhørende optimering iht. kraftoverførsel og overgangen mellem bokssystemet og fundamenter.

SlothMøller har varetaget ingeniørdisciplinerne inden for konstruktion, geoteknik, kloak og anlæg.