ALSION - FORSKERPARK SYD, 2013

SlothMøller har fra projektets start været dybt involveret i tilblivelsen - og den fortsatte udvikling af ikonbyggeriet i Sønderborg

Bygherre: Universitets - og Bygningsstyrelsen (UBST), Forskerpark Syd, Fonden Koncertsalen ALSION

Entreprenør: NCC, Bravida, Semco m. fl.

Arkitekt: 3xN

Areal: 10.000 m2

Anlægssum: 516 mio. kr. (pt.)

Udførelsesperiode: 2004 - pågår

 

ALISON omfatter 28.400 m² kontor- og undervisningslokaler, café, auditorium, renrumslaboratorium, øvelokaler samt Sønderborg Koncertsal. Akustikken i koncertsalen, som dagligt er øvested for Sønderjyllands Symfoniorkester, er af eksperter vurderet som én af de tre bedste i Europa. SlothMøller var fra konkurrencefasen bygherrerådgiver for tre af de fire bygherrer, hvor vi har ydet bistand  ved indgåelse af kontrakter, budgetlægning og- opfølgning samt granskning af rådgivers projekter. Senere fik vi overdraget rollen som byggeleder af grundmodningen og de efterfølgende fire storentrepriser. Samtidig var vi proceskonsulenter i forbindelse med konflikthåndtering i byggeperioden (byggeperiode 3 år.)SlothMøller udførte desuden geo– og miljøtekniske undersøgelser og var tilsynsførende i forbindelse med bortskaffelse af forurenet afgravningsjord.

I perioden efter afleveringen har vi ydet teknisk bistand i forbindelse med flere mindre ombygningsopgaver på ALSION. Seneste er projekteringen og byggeledelsen af 160 m² nye kontorer på indskudte dæk i en af atriumbygningerne. Derudover er vi husrådgivere for hele Alsion i forbindelse med drift og byggetekniske spørgsmål samt ved ombygninger- en aftale som fornyes år til år. I 2011 bistod vi bygherren ved 5 års eftersynet.