FÆLLEDGÅRDEN, 2013

SAMMEN med JJW har SlothMøller renoveret den gamle bebyggelse fra 70'erne - så Plejecenteret nu fremstår moderne og nutidigt. Desuden er der etableret en ny etage på taget

Bygherre: Københavns Kommune

Entreprenør: Jönnson A/S

Arkitekt: JJW

Anlægssum: 205 mio. kr.

Areal: 17.500 m2

Udførelsesperiode: 2010-2013

 

Den eksisterende bebyggelse på 201 boliger, er et betonelementbyggeri fra 70' erne, som er opbygget med bærende vægge på tværs af blokkene.  Projektet omhandler renovering og modernisering af alle boligenheder samt etablering af nye boliger i en ny etage ovenpå eksisterende bygning. De konstruktive indgreb i bygningen—herunder hultagning i eksisterende betonelementer ved sammenlægning af boliger, etablering af ny etage på eksisterende bygning, nedrivning af bærende vægge i stueetagen og udskiftning af altaner og etablering af elevatorer - er så markante, at en gennemregning af bygningens samlede stabilitet og bæreevne vil være nødvendig - dels pga. ekstra last fra den nye etage, og dels på grund af hultagning i eks. vægge.

Renoveringen koncentreres overordnet set omkring optimering, i forhold til energiforbrug (lavenergiklasse 1), men også en generel opgradering af boligerne til tidssvarende forhold - er et generelt mål med projektet. Af bæredygtige tiltag kan bl.a. nævnes: grønne tage, faskiner samt opsamling af regnvand, desuden er der etableret 900 m2 solceller. SlothMøllers rolle i projektet er projektledelse af alle ingeniørfag, samt projektering af bærende konstruktioner og anlæg.