Kastellet København, 2013

SlothMøller af flere omgange været involveret i projekter på Kastellet og har projekteret og ført fagtilsyn af Monumentet for Danmarks Internationale Indsats

Bygherre: Forsvarets Bygningstjeneste

Arkitekt: Henrik Jørgensen Landskab A/S

Areal: 14 ha.

Anlægssum: 14 mio. kr.

Udførelse: 2011-2013

 

Kastellet er et område på Østerbro som er en vigtig del af Danmarks kulturarv.

SlothMøller af flere omgange været involveret i projekter på Kastellet og har projekteret og ført fagtilsyn af Monumentet for Danmarks Internationale Indsats, hvor vi har rådgivet i komplicerede og innovative konstruktioner, vand og afløbsinstallationer.

For at kunne rådgive bedst muligt, har det været nødvendigt at foretage en helhedsvurdering af området. Kastellet er et fredet område—bygninger såvel som pladser, belægninger og grønne områder, og der kommer utallige besøgende turister fra ind– og udland for at nyde den historie og de mange grønne åndehuller og pladser Kastellet har.

De foreslåede løsninger SlothMøller har medvirket til, er sket med respekt for de æstetiske forhold som er nødvendige på denne lokalitet. Blandt andet er der på pladsen omkring Monumentet lavet forskellige integrerede belægningsløsninger. Eksempelvis er afløb udformet som en integreret løsning i granitmaterialerne, hvilket giver et flot helhedsudtryk for pladsen.

Sideløbende med projektering, har SlothMøller varetaget kontakten med de respektive myndigheder og fredningsinstanser.