LINAK II, 2015

SLOTHMØLLER og Arkitema tegner nyt domicil for LINAK på Als. Byggeriet vil på mange måder være et vartegn og markering af en tro på fremtiden i det såkaldte "udkantsdanmark"

Bygherre: LINAK

Entreprenør: Hoffmann

Arkitekt: Arkitema Architects

Anlægssum: Ønskes ikke oplyst af bygherre

Areal: 14.000m2

Udførelsesperiode: 2015-2017

 

Arkitema har tegnet et nyt stort cirkulært domicil for produktionsvirksomheden LINAK. SlothMøller varetager på projektet alle ingeniørydelser fra opstart af projektering, til bygningen står færdig. 

Om projektet siger Adm. Direktør Bent Jensen; "Med udvidelse i form af endnu en cirkulær bygning, får vi et konkret symbol på, at Linak sikrer danske arbejdspladser på Als. Et nyt byggeri der markerer en tro på fremtiden." I SlothMøller er vi stolte af at være en del af projektet

Linak har på verdensplan 1.900 medarbejdere, hvoraf omkring 1.000 er ansat på hovedsædet i Guderup på Als. Fra august 2017 får disse medarbejdere endnu bedre administrations- og produktionsfaciliteter. Arkitema Architects har tegnet det eksisterende runde byggeri, der blev opført i 2002, og nu får denne bygning endnu en cirkulær nabo i to etager. Den kommende administrations- og produktionsbygning får samme ”svævende” motiv som den eksisterende bygning med en underetage i glas og en første sal i mørk tegl - en sort cirkel i landskabet. SlothMøller varetager alle ingeniørydelser og følger projektet fra idéfase til det byggeriet står færdigt. Byggeriet går igang i efteråret 2015 og skal stå færdigt i august 2017.