Litauens Plads, 2015

Fra 2012 har SlothMøller været med i første del af forvandlingen af parken med etablering af LAR-anlæg - Fra 2015 er SlothMøller igen tilkoblet den videre udvikling af parken

Bygherre: Københavns Kommune

Arkitekt: 2012: Preben Skaarup Landskab, 2015: Gottlieb Paludan Architects

Anlægssum: Ialt 10 mio. kr.

Areal: 6.000 kvm.

Udførelse: 2010-2012, 2015-2016

 

Den lille plads ved Oehlenschlægergades skole og Gethsemane kirke har i mange år været samlingspunkt for pushere og hundeejere. Københavns Kommunes mål var derfor at forvandle pladsen til et rart og trygt sted at færdes.

Fra 2010 har SlothMøller været med i første del af forvandlingen, hvor parken blev inddelt i grøn del til afslapning og ophold, og en rød sportsafdeling til de mere aktive byboere med mulighed for både streetbasket, fodbold, bordfodbold, bordtennis og stangtennis. Desuden etableredes en torveplads, til brug for markeder, optrædener og café. Mange af pladsens gamle træer mistrives, og der er plantet en hel del nye træer, både høje og lysåbne men også mindre, blomstrende træer. 

SlothMøller har rådgivet på anlægsarbejder, herunder også LAR løsninger. På stykket op mod boldbanen er der etableret en dam, der dels fungerer som et smukt stykke natur, dels opbevaring af regnvand—vand der presser de københavnske kloakker hårdt. Der er yderligere etableret permeable belægninger der søger for langsom nedsivning af regnvandet.

Fra 2015 er SlothMøller igen tilkoblet den videre udvikling af parken—med etablering af boldbaner og trinbune. Rådgivningsydelserne omfatter anlægsrådgivning som hovedydelse, og som biydelse konstruktionsrådgivning. Det i 2011 etablerede LAR-system anvendes til afvanding af den nye del af pladsen

 

Visualisering 2015: Gottlieb Paludan Architects

Billeder fra 2012: Preben Skaarup Landskab